Designing Simplicity
Et enkelt reolsystem. To komponenter – en hylde og en hyldevinkel.
Kan stables uden brug af skruer eller værktøj.
Du kan bygge højt eller langt – symmetrisk eller freestyle.
Enkelt
En hylde og en solid hyldevinkel gør det muligt at konstruere et stabilt system, hvor man ikke behøver at skrue eller lime systemet sammen. Stabiliteten opnås i takt med, at man stabler sin reol. Et enkelt minimalistisk design.
Fleksibelt
Reolerne kan opstilles på flere måder og kan derigennem ændre funktionalitet, udtryk og design. Du kan ændre farver, og du kan bygge til efter behov. Vi har dimensioneret hyldeafstand og dybde, så reolsystemet kan rumme større genstande end traditionelle bogreoler. Både hylder og hyldevinkler kan vendes og fås i forskellige træsorter og farver.
Æstetisk
En reol er en opbevaringsenhed, som på en elegant måde skal kunne rumme og præsentere forskellige ting, bøger og ting af mere skulpturel karakter. Form og funktion skal følges ad i helhed og detalje så enkelt som muligt. Du kan bygge reoler, som har en kubisk karakter, og du kan bygge både høje og brede konstruktioner. Du kan bygge symmetrisk eller freestyle.

Eksempel: 4 opstillingsmuligheder med 12 hylder, 20 hyldevinkler og 6 sokkelsko.